ESG Rapport - Erik Frederiksens eftf. - Flipbook - Page 26
SOCIALE FORHOLD (S)
Erik Frederiksen Eftf. lægger vægt på ordentlige arbejdsforhold, faglig
udvikling og et stærkt fællesskab blandt medarbejderne. Som autoriseret
kloakmester stilles der høje krav til både sikkerhed og kompetencer, og alle
medarbejdere, der arbejder på kloakprojekter, deltager derfor i lovpligtige
efteruddannelser mindst hvert andet år.
Virksomheden har altid mindst én lærling ansat – typisk som anlægsstruktør
– og beskæftiger aktuelt to. At uddanne nye fagfolk og give dem praktisk
erfaring i et professionelt og trygt arbejdsmiljø ses som en naturlig del af
virksomhedens ansvar for branchens fremtid.
Derudover har virksomheden etableret en seniorordning, hvor pensionerede
tidligere medarbejdere fortsat bidrager i spidsbelastede perioder. Ordningen
giver virksomheden adgang til erfarne og driftssikre ressourcer med
indgående kendskab til kunder og processer, samtidig med at de tidligere
medarbejdere bevarer en meningsfuld tilknytning til arbejdsfællesskabet.
Et godt arbejdsmiljø handler dog ikke kun om sikkerhed og kompetencer,
men også om trivsel og sammenhold. Derfor prioriterer Erik Frederiksen
Eftf. sociale aktiviteter som den årlige julefrokost, sommerfest og deltagelse
i kloakmessen, der fungerer som både faglig og social samlingsplads for
medarbejderne.
26
Når det gælder samarbejdspartnere og underleverandører, forventer
virksomheden, at de arbejder under ordentlige forhold og udviser samme
grad af ansvarlighed som virksomhedens egne medarbejdere – også selvom
der endnu ikke foreligger en formel politik på området.
Erik Frederiksen Eftf. tager desuden aktiv del i lokalsamfundet gennem lokale
ansættelser, samarbejde med lokale virksomheder og støtte til foreninger og
initiativer via sponsorater.
Fremadrettet ønsker virksomheden at arbejde mere systematisk med de
sociale aspekter af ESG – blandt andet ved at dokumentere indsatser for
medarbejderudvikling, arbejdsmiljø og lokalt engagement i kommende
rapporteringer.