ESG-Rapport - IDEBYG A/S - Flipbook - Side 10
MILJØMÆSSIG
BÆREDYGTIGHED
IDEBYG er bevidst om, at byggebranchen har
en betydelig miljøpåvirkning. Som ansvarlig
entreprenørvirksomhed ønsker vi at bidrage til en
positiv udvikling ved at integrere bæredygtighed
i både beslutninger og daglig drift – med respekt
for virkeligheden på byggepladsen.
De miljøforhold, som er mest relevante i vores
branche, knytter sig primært til ressourceforbrug
og materialevalg, håndtering af affald og
overskudsmaterialer samt energiforbrug og
emissioner – både i vores egne aktiviteter og i
hele værdikæden. Vi er også opmærksomme på,
at miljøskadelige stoffer og maskindrift spiller
en rolle, og vi følger løbende udviklingen i krav
og teknologier, herunder skærpede miljøkrav i
byggeriet og indfasningen af mere klimavenligt
materiel.
Vi er opmærksomme på de kommende skærpede
klimakrav i bygningsreglementet, som indfases
10
i 2025, 2027 og 2029. Disse krav indebærer
lavere grænseværdier for CO2-udledning pr. m²
byggeri og stiller øgede krav til dokumentation af
bygningers livscykluspåvirkning (LCA). Vi ser disse
ændringer som en mulighed for at styrke vores
bæredygtighedsindsats og forbereder os på at
imødekomme de nye standarder.
Vi har i denne ESG-rapport udarbejdet vores
første klimaregnskab med udgangspunkt i GHGprotokollen, som VSME-standarden anbefaler.
Det giver os en struktureret metode til at
identi昀椀cere indsatsområder og følge udviklingen
fremover.