ESG Rapport - Soap Nordic - Andre - Side 19
VAND
I 2024 udtog vi i alt 9.708 m³ vand til vores lokationer. Alt vand hentes fra det
offentlige vandforsyningsnet, og ingen af vores adresser er beliggende i områder med
vandmangel eller højt vandstress.
Ud af den samlede mængde blev 6.055 m³ ledt videre som spildevand via de offentlige
kloaksystemer, hvor det efterfølgende behandles på renseanlæg. Inden vi udleder til
de offentlige kloaksystemer, behandles alt spildevand i vores neutraliseringsanlæg,
for at forhindre udledning af stærke syrer og baser, som kan have stor negativ
indvirkning på den biologiske balance i rensningsanlægget. Den resterende mængde
— ca. 3.653 m³ — blev forbrugt i virksomheden, enten som en del af produktionen, ved
fordampning eller i forbindelse med øvrig drift.
Vi har løbende fokus på at bruge vandet effektivt og ansvarligt. Blandt andet arbejder
vi med at genbruge skyllevand og minimere skyl under produktionen, hvor det er
muligt, for på den måde at reducere ressourceforbruget. I efteråret 2024, blev der
udført et omfattende pilotprojekt, hvor hensigten var at oprense vores spildevand
via separationsanlæg, for at fælde olie og fedt, for dermed at forbedre vores
udledningsværdier på dette område især. Projektet er ikke afsluttet, da fældningen
har vist sig vanskelig. Hvilket bunder i at rengøringsprodukter, som udgangspunkt
ikke skal udfælde, da det forringer kvaliteten af produktet. Vi fortsætter projektet i
2025 i tæt samarbejder med vores partner og leverandør på systemet for at 昀椀nde en
acceptabel løsning. Generelt er det vores ambition, på sigt, at 昀椀nde en måde at rense
vores spildevand så det kan genbruges i produktionen.
Vi følger området nøje og vil løbende vurdere mulighederne for yderligere optimering
og reduktion af vores vandforbrug.
19