ESG Rapport - Soap Nordic - Andre - Side 6
GRUNDLAG FOR
UDARBEJDELSE
ESG-rapporten er udarbejdet på individuelt grundlag for Soap Nordic
A/S og omfatter udelukkende aktiviteter i moderselskabet, da vi ikke har
datterselskaber. Rapporten følger kravene i den frivillige danske standard for
ESG-rapportering for SMV’er (basismodulet)
Soap Nordic A/S er et aktieselskab med branchekoder 2041 (Fremstilling af
sæbe, rengørings- og polermidler) og 2042 (Fremstilling af parfume, kosmetik
og andre toiletartikler). Vores hovedaktiviteter omfatter produktion og salg af
rengøringsmidler og hygiejneprodukter til professionelle markeder, herunder i
stigende grad private label-løsninger til eksport.
Ved udgangen af 2024 havde vi 41 ansatte og et årsværkstal på 34 FTE. Vores
samlede balancesum udgjorde 4.899.539 EUR.
Fortrolige oplysninger:
Vi har valgt at udelade virksomhedens omsætning af forretningsfølsomme
årsager. Af samme grund fremgår CO2-intensiteten pr. omsat krone ikke i
denne rapport, da nøgletallet bygger direkte på omsætningsoplysninger.
Vi har dog kendskab til tallet internt, og bruger det som en del af vores
interne opfølgning og vurdering af klimaeffektivitet. Det kan eventuelt blive
inkluderet i fremtidige rapporter, såfremt vi 昀椀nder det forretningsmæssigt
hensigtsmæssigt at offentliggøre omsætningstal.
Vi har vores væsentligste aktiviteter samlet på følgende adresser i Nykøbing
Falster:
6
→ Viborgvej 13, hvor administration, laboratorie og lager er placeret
(breddegrad 54.785721, længdegrad 11.877611).
→ Aarhusvej 5, hvor produktionen foregår (breddegrad 54.785388,
længdegrad 11.872702).
→ Aalborgvej 10, hvor vi har lager for færdigvarer til udlandet samt
råvarelager (breddegrad 54.785721, længdegrad 11.876460).
→ Aarhusvej 19A, hvor emballagelageret er placeret (breddegrad
54.784187, længdegrad 11.876471).
→ Møllebakken 3, hvor vi driver pulverfabrikken (breddegrad 54.781467,
længdegrad 11.865436).
ESG-certi昀椀kater og miljømærker:
Vi er certi昀椀ceret efter ISO 14001 (miljøledelse) og har arbejdet systematisk med
miljøledelse siden 2005. Herudover producerer vi en lang række miljømærkede
produkter og arbejder målrettet med at tilbyde bæredygtige løsninger. Vores
produkter bærer blandt andet Svanemærket, samt øvrige mærkninger som
Asthma Allergy Nordic, EcoCert, Vegan og Bra Miljöval.
Gennem NRGi køber vi grøn strøm med oprindelsesgaranti, som dækker hele
vores elforbrug i Soap Nordic i perioden 1/1/2024 - 31/12/2024.